En omfattende undersøgelse fra University of Arkansas, med deltagelse af næsten 11.000 folkeskoleelever og 489 lærere, konkluderer, at besøg på et kunstmuseum belønner eleverne med en mangfoldighed af forestillinger, ligesom de udfordres med refleksioner over og perspektiver på menneskehedens tilstand. En øget adgang til kunstoplevelser via skoler og besøg på kunstmuseer og -gallerier bør derfor være en central bestandel af skolens pensum. En efterfølgende analyse, foretaget et par uger efter museumsbesøget, omhandlede forskellige områder som kunstforståelse, grad af tolerence, indlevelse i historien samt vedvarende interesse i at besøge kunst- og andre kulturelle institutioner. Eleverne blev desuden bedt om at skive et essay om et kunstærk, de følte sig fremmed overfor. Deres essays blev derefter analyseret ud fra en model om selvstændig kritisk tænkning. Hertil kommer, at de fleste af de fordele, undersøgelsen peger på, er væsentligt større for minoritets- og lavindkomstelever samt studerende fra skoler i landdistrikterne – typisk to til tre gange større – end for hvide, middelklassestuderende fra forstæderne. Museet, der deltog i undersøgelsen, er Crystal Bridges Museum of American Art, Bentonville i Arkansas. Læs nærmere om undersøgelsen her i New York Times og her på museets hjemmeside.
Foto: Crystal Bridges Museum of American Art