Olafur Eliassons installation ‘Riverbed’ på Louisiana er i sandhed et stedspecifikt værk. Fra boghandlen går man gennem en nylavet skakt med gulve af rå træplanker og hvide vægge. Når man drejer om hjørnet stopper plankerne og som på en badebro står man pludselig og kigger ud over et landskab fyldt med natursten i alle mulige størrelser bragt direkte fra Island til museet i Humlebæk. Hele Sydfløjen – 1.500 m2 – er gennem flere sale fyldt op med dette stenlandskab, hvor en bæk lystigt bugter sig igennem. Bækken udspringer fra et lille vandfald på etagen ovenover.
Jeg er ikke nogen kæmpe fan af Olafur Eliasson, men projektet ‘The Weather Project’ på Tate Modern i London samt dette giver et uudsletteligt fysisk indtryk på én. Man kan spørge sig, hvorfor naturen skal ind i en udstillingshal, men når det gøres i en skala og konsekvens som her, må man imponeres over det dramatiske møde mellem natur og kultur i kontrasten mellem de store firkantede, hvide vægflader og naturstenenes organiske former. Desværre er de første spørgsmål, der melder sig, når man ser udstillingen, ikke af kunstnerisk, men af rent teknisk art. Hvordan har de fået alle stenene ind i rummene? Hvor maget vejer de? Hvordan fungerer understøtningen nedenunder? Hvordan får de vandet til at løbe? Bliver vandet genbrugt osv. osv. Et forhold Tøjner også tog op ved præsentationen, hvor han fortalte, at han havde besvaret spørgsmålene med: “Rigtig, rigtig mange tons” og “Rigtig, rigtig mange liter vand”. Der er nok ikke ligefrem lagt op til, at det skal være en vandreudstilling..!
Til udstillingen hører desuden en større opstilling af “Rigtig mange modeller” til værker af Olafur Eliasson – både realiserede og (flest) ikke-realiserede projekter samt tre korte film.
Louisiana: 20. august 2014 – 4. januar 2015
Olafur Eliasson ‘On the Rocks’ på Louisiana. Læg mærke til dørkarmen, der viser, hvor højt oppe stenlaget ligger.