En af David Hockneys kultegninger af den vandaliserede træstub.
(David Hockney, Vandaliseret Totem, 22. november 2012, © David Hockney, foto: Richard Schmidt)
Louisiana udstiller en suite bestående af 30 større kultegninger af den snart 80-årige David Hockney. Selv om han siden starten af tresserne for det meste har boet i Los Angeles, er Hockney med årene blevet et britisk nationalklenodie. At han tilmed er den mest populære nulevende engelske kunstner ses blandt andet af, at hans udstilling på the Royal Academy i London i 2012 blev besøgt af mere end 600.000 gæster, hvilket var dobbelt så mange som forventet. Samme år blev han ramt af to personlige tragedier, idet han fik et mindre slagtilfælde samt at en af hans unge assistenter døde efter at have drukket afløsrens i forbindelse med en narkorus. Efter at være kommet til hægterne igen, frembragte Hockney de kultegninger, der nu kan ses på Louisiana. Motiverne er fra hans føde- og barndomsegn i Yorkshire i det nordøstlige England, hvor han boede i otte år, før han i 2013 igen flyttede fra det regnfulde England til sin villa i det solbeskinnede L.A. Men først nåede han at skabe disse tegninger med motiv fra den gamle romerske vej Woldgate, et tema han igen og igen er vendt tilbage til gennem de seneste 10 år. Adskillige af tegningerne kredser om hans mangeårige yndlingsmotiv, en bestemt træstub, han kalder for Totem, og som, til hans store sorg, blev vandaliseret af grafitti og sener savet over. Alt i alt sort, sort sort. I en interessant billedserie på denne hjemmeside kan man se fotografier fra de steder i Hockneys hjemegn, han ynder at besøge og fastholde i sine værker. Det gælder for mange kunstnere, at jo ældre de bliver, des mere beskæftiger de sig med gengivelser af naturen, ligesom de vender tilbage til de ‘gamle dyder’. Damien Hirst forsøgte sig således forgæves med ‘rigtige’ malerier i 2009. Mange af vor tids største kunstnere kan ikke tegne på klassisk vis, hvor gerne de ellers ville, og det mener jeg heller ikke, at Hockney kan. Hans nye tegninger er for slappe. Hockney er en fabelagtig kunstner, når han tegner og maler på sin helt egen ‘naivistiske’ måde, og han er en suveræn og spændende kolorist, men disse kultegninger siger mig ikke meget – som kunstværker. Jeg vil lige bemærke, at tegningerne til min store undren har fået fremragende anmeldelser i udenlandske medier, så de skal nok blive en succes – se dem og døm selv. Det bedste, jeg kan sige om dem, er, at de rummer en melankolsk grundtone, og at de bedste af dem har elementer fra van Gogh, samt at der er en fortælling i dem, idet de er udtryk for et vemodigt farvel til barndommens land og det England, han nu forlader – for bestandig må man formode – efter skuffelserne med sygdom, død og vandalisme. En slags testamente. Tegningerne er ikke sat til salg, hvilket viser at de har en overordentlig betydning for Hockney selv.
Hans-Peter Feldmann har vendt et af billederne på hovedet. Et enkelt trick med en stor virkning.
På museet kan man til gengæld opleve en superfrisk, meget lille, ‘pop-up’-udstilling – som kurator Anders Kold kalder det – hvor Hans-Peter Feldmann har modificeret – ændret på – gamle ‘klassiske’ malerier. Udstillingen fremstår som en traditionel fremvisning af 1800-tals billeder, med tilhørende tidstypiske stole, hvorefter man ved nærmere eftersyn først chokeres fordi det er noget andet, end man tror, og derefter morer sig over de modificerede billeder. Af andre kunstnere er især Asger Jorn kendt for at dyrke modifikationer på ældre loppemarkeds-billeder.
Her har Hans-Peter Feldmann givet den liggende skønhed bikini-striber på.
Seværdig er i høj grad også udstillingen om krigen i Congo af den irske kunstner Richard Mosse. Med videoværket The Enclave fra 2013 genfortolker den Mosse krigsfotografiet ved at kombinere det dokumentariske med det kunstneriske. Mosse benytter sig af en særlig militær overvågningsfilm – Kodak Aerochrome, 16 mm film – som registrerer det usynlige spektrum af infrarødt lys. Filmen blev brugt af det amerikanske militær fra de tidlige 1940’ere for at afsløre camouflage, men i Mosses værk udnyttes dens æstetiske kvaliteter. Videoinstallationen med adskillige storprojektioner og høj lyd er et sandt sansebombardement, som på samme tid både fascinerer og frastøder én, og hvad kan man mere forlange af et kunstværk?
Louisiana – David Hockney – Tegninger: 9. marts – 21. juni 2015 – Richard Mosse – The Enclave: 5. februar – 25. maj 2015 – Hans-Peter Feldman: 19. marts – 3. maj 2015