Christoffer Wilhelm Eckersberg: Liggende model på en seng, 1810-13, olie på lærred
SMK udstillingen En smuk løgn – Eckersberg, er en rigtig fin og interessant præsentation af Eckersbergs imponerende værk – fra portrætter af velstående familier over monumentale skibsmalerier til realistiske skildringer af den nøgne menneskekrop. SMK ejer den største og rigeste samling af Eckersbergs kunst i verden. Han nyder stadig stor anerkendelse i udlandet, og udstillingen bliver således efterfølgende vist på Hamburger Kunsthalle og på Fondation Custodia, Paris. Den består af 95 malerier og 25 tegninger, herimellem værker, der ikke har været vist offentligt siden de seneste Eckersberg-udstillinger i 1983 og flere af malerierne har ikke været udstillet siden 1895. Udstillingen er ikke bygget kronologisk op, men inddelt i tematiske ‘oplevelses’rum. Eckersberg ville være historiemaler, og blev uddannet på Kunstakademiet i København. I 1810 til 1816 videreuddannede han sig i Paris og i Rom, hvor han udviklede nye bud på historiemaleriet og indførte friluftsmaleriet i dansk kunst. I Paris modtog han undervisning hos Jacques-Louis David, og selv om han ikke brød sig om undervisningens form blev det en øjenåbner, der revolutionerede hans måde at male på. I Rom boede Eckersberg i samme hus som Thorvaldsen, der blev en af hans største støtter og kunstneriske rådgivere. Eckersbergs atypiske motiver fra Rom er nok hans mest elskede og beundrede – dels på grund af den utrolige detaljegengivelse og dels de usædvanlige kompositioner. Udstillingen rummer mange kendte og ukendte perler, men hans store lærreder med historiske, mytologiske og religiøse motiver er ikke min kop te, Jeg synes, de er stive og kedelige. De mindre skitser er væsentlig mere interessante og levende, hvilket tydeligt ses på det lille og store billede af Hertug Adolf, som afslår tilbuddet af den danske krone. Til udstillingen er der produceret en glimrende lille, stemningsfuld film som er yderst seværdig. Desuden er der skabt et rum med skyggeeffekter, således at de besøgendes skygger blandes med skikkelser fra Eckersbergs motiver og i et andet rum kan man, ved hjælp af en sindrig opstilling, selv ‘lege’ kunstneren, der betragter sit motiv – sjove ideer. Den tematiske ophængning fungerer også rigtig godt, og arrangørerne skal have stor ros for de gode og letlæselige billedtekster. Ofte er billedteksterne på kunstudstillinger nærmest ulæselige, og hænger i en højde der kræver, at man kravler rundt nede på gulvet for at læse dem. Udstillingens titel En smuk løgn synes jeg er problematisk. Selv om kurator og museumsinspektør Kasper Monrad forsøgte at forklare den med, at det er en kreativ idé fra et ungt pr-bureau, synes jeg stadigvæk, at det er en mystisk og vildledende titel, der ikke har nogen forbindelse med den smukke udstilling. Hvilket kunstværk lyver ikke? I forbindelse med udstillingen er der også produceret et omfattende katalog i form af et lækkert og indholdsrigt bogværk.
SMK: 8. oktober 2015 – 24. januar 2016