Det er ikke hver dag, der her til lands åbner en ny kunsthal med internationale ambitioner. Men som en anden Fugl Fønix er CC – Copenhagen Contemporary – lykkeligvis genopstået fra asken fra den hedengangne Papirø. CC er et helt enestående initiativ i den danske kunstverden, og jeg frygtede, projektet ville blive begravet med Papirøen. Men nu lader det til, at det bliver en fast institution i den danske kunstverden – især når overborgmester Frank Jensen ved åbningen virkede ægte begejstret og udtalte, at CC medvirker til at sætte København på kunstens verdenskort. Det samme var direktør for CC, Marie Nipper, inde på, da hun proklamerede, at kunsthallen skulle være et af de førende kraftcentre for kunst i Europa. Her er i sandhed noget at leve op til.
Doug Aitkins imponerende cirkelrunde videoinstallation.
Foto: Ole Schwander.
Rammerne er i hvert fald imponerende, kæmpe lokaler med meget højt til loftet – både hvad angår det rent fysiske og ambitionerne. Kunsthallen lægger ud med to store installationer, danske SUPERFLEX med One Two Three Swing! og den amerikanske fotokunstner Doug Aitkins med Song 1. Begge titler er pudsigt nok noget med tal. Song 1 er en fascinerende videoinstallation bestående af en række store projektorskærme, der danner en cirkel, som tilskuerne både kan stå inden i og bevæge sig rundt om. Den flotte og underholdende video består af forskellige stemninger, og mennesker der synger ørehængeren I only have eyes for you. Smuk og bevægende.
Så har jeg det mere stramt med buddet fra SUPERFLEX, som viser en Instagram-venlig legeplads, som i en lidt ændret form har været vist på Tate Modern i London. Installationen består af en række gynger, der er opsat på orange stativer af vekslende størrelser.
SUPERFLEX “Tager livtag med det, de oplever som samfundsmæssig apati, en handlingslammelse i forhold til de politiske, miljømæssige og økonomiske udfordringer, der præger vores tid ved at fremhæve det revolutionerende potentiale, de ser i fællesskaber og fælles handlinger.”
SUPERFLEX. One Two Three Swing! Installation shot, Copenhagen Contemporary 2018. Foto: Anders Sune Berg
Ja, det er sjovt at gynge, men jeg ved ikke, hvem der samtidig tænker på menneskelig interaktivitet og de fællesskaber, vi sammen kan skabe og tage “livtag med det, de (SUPERFLEX) oplever som samfundsmæssig apati, en handlingslammelse i forhold til de politiske, miljømæssige og økonomiske udfordringer, der præger vores tid – og de gør det ved at fremhæve det revolutionerende potentiale, de ser i fællesskaber og fælles handlinger.” Gisp …! En stor, blank kugle pendulerende over et vævet tæppe i ‘eurosedlernes farver’ skal få os til at filosofere over den økonomiske situation i EU: “Vi bliver som besøgende inviteret til at overveje de økonomiske strukturer og samfundsmæssige kræfter, der styrer vores hverdag.” Dobbelt gisp …! Ja, samfundsengagerende og -kritisk skal det sateme være – for enhver pris ..! Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på, hvor mange legepladser, der kunne oprettes i København for det beløb, denne hundedyre gyngetur for kultureliten har kostet. Men nu skal man jo ikke ikke blande kunst og penge. Jeg så ikke, om de besøgende får en forklaring med om værkerne i form af en redegørelse for de økonomiske og strukturelle udfordringer, vi står over for. Leg og politik – Københavns alternative kulturborgmester må være jublende lykkelig for denne installation! Underligt, at flygtningesituationen ikke også bringes på banen i forbifarten – men det kommer jo nok senere.
Jeg ser forventningsfuldt frem til en masse gode oplevelser i det nye, mægtige CC – Stort velkommen tilbage, CC!
Doug Aitken og Superflex: 29. juni – 30. december 2018