Besøg SMK fra din sofa

Google Art Project kunne i 2012 fejre sit første år online med et besøgstal på mere end 20 mio. Siden er interessen blandt brugerne vokset gevaldigt, ligesom stadig flere museer er tilknyttet projektet. Nu kan man gå på opdagelse i mere end 40.000 kunstværker fra over 260 udstillingssteder. Sidste forår fik projektet dansk deltagelse, da Ny Carlsberg Glyptotek og Statens Museum for Kunst delte en række af deres bedste kunstværker i høj opløselige fotos på Google Art Project. Yderligere fem danske museer er nu blevet tilgængelige på det globale online galleri, nemlig Bornholms Kunstmuseum, Den Hirschsprungske Samling, Nationalmuseet, Skagens Museum og Thorvaldsens Museum. Samtidig har hvert af de danske museer udvalgt et kunstværk, der nu kan tilgås i særlig høj billedopløsning på godt 7 mia. pixels. Den ultrahøje opløsning gør det muligt for brugerne at komme helt tæt på værkerne og studere detaljer og penselstrøg i en grad, der nærmest er umulig at opleve med det blotte øje. For SMKs vedkommende blev værket udvalgt på baggrund af en afstemning blandt museets følgere på Google+, Facebook og museets hjemmeside. Vinderen blev L.A. Rings hovedværk Kalkemanden. Det gamle hus pudses op fra 1908.

Oplev SMK på Google Art Project her.

Billede: Googles Street-View optagelser på SMK

 

This entry was posted in Ikke kategoriseret. Bookmark the permalink.