Stor legatuddeling på Den Frie

Elmgreen & Dragset, Nina Saunders og Lilibeth Cuenca Rasmussen er årets modtagere af Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat. Hver især modtager de en hæderspris på 400.000 skattefri kroner. I den anledning præsenteres en udstilling med legatmodtagerne i Den Frie Udstillingsbygning, hvor publikum kan stifte bekendtskab med både ældre og helt nye værker. Fondens hæderspris er Danmarks største enkeltstående kulturpris uddelt til danske billedhuggere og tilfalder i lige år danske komponister og udøvende musikere og i ulige år danske billedhuggere. Prisen tildeles som en særlig anerkendelse af kunstnernes kunstneriske virke og som en opmuntring og hjælp til den enkelte kunstners fremtidige arbejde. I år er det præcis 50 år siden den første billedkunstner blev hædret.

Ovenfor ses arbejder af Lilibeth Cuenca Rasmussen (tv), Elmgreen & Dragset (midt) og Nina Saunders (th).

Den Frie Udstillingsbygning: 1. december 2012 – 6. januar 2013

 

This entry was posted in Ikke kategoriseret. Bookmark the permalink.