Danske kunstnere fra Jugoslavien

Forbindelser – danske kunstnere fra det tidligere Jugoslavien

Krigene i det tidligere Jugoslavien sendte i 1990’erne over en halv million mennesker på flugt. 20.000 af dem kom til Danmark, og mange af dem valgte at blive her i landet, hvorfor den danske samtidskunstscene i dag er præget af flere markante kunstnere fra Jugoslavien. Kunstnere, som er uddannet fra de danske kunstakademier, men som ofte bevæger sig ud over en dansk kontekst med temaer som krig, migration, tilhørsforhold og asylpolitik – behandlet på både et politisk og et personligt plan.

SMK viser udstillingen Forbindelser – danske kunstnere fra det tidligere Jugoslavien, som samler syv af disse toneangivende kunstnere, der på hver deres måde har markeret sig nationalt såvel som internationalt. Med enkelte undtagelser er de alle kommet til Danmark som børn med deres familier på flugt fra krigen på Balkan.

“I en tid præget af landflygtighed er det vigtigt at sætte fokus på de forbindelser, der opstår mellem forskellige kulturer, historier og geografiske områder. Kunst kan skabe meningsfulde forbindelser på tværs af den kløft, som migrationen har skabt, og kan på den måde være med til at bane vejen for et mere transkulturelt verdenssyn,”siger Tijana Mišković, som er en del af kuratorteamet bag udstillingen.

SMK: 17. september 2022 – 19. februar 2023.

Nermin Duraković, (Re)arranging, 2009 og Suada Demirović – Home – the terrible beauty of unbelonging, 2021.
Fotos: Thomas Andersen © Nermin Duraković /VISDA

 

 

This entry was posted in Ikke kategoriseret. Bookmark the permalink.