LEGO i New York

Discovery Channel er en af sponsorerne af det store udstillingcenter, Discovery Times Square, som åbnede for fire år siden. Det 5.000 kvadratmeter store udstillingssted er indrettet i den tidligere New York Times bygning, og indeholder også et læringscenter, et rum til særlige begivenheder og en café. Den aktuelle, kritikerroste udstilling The Art of the Brick, præsenterer spændende og inspirerende værker af kunstneren Nathan Sawaya (født 1973), fremstillet udelukkende af LEGO-klodser. Udstillingen er verdens største og mest omfattende udstilling af LEGO-kunst nogensinde, og er en af CNNs ‘Ti Globale must-see Udstillinger’. Den omfatter mere end 100 LEGO-kunstværker bygget af millioner af klodser, blandt andet en kæmpe dinosaur, en torso af en mand i naturlig størrelse, der river sit bryst op, samt afterligninger af kendte kunstværker.

Discovery Times Square: Til 5. januar 2014

Fotos fra udstillingen: Emily Bell 

 

This entry was posted in Ikke kategoriseret. Bookmark the permalink.