Top 10 – kunst fra 19. århundrede

Oversigt over de 10 dyreste værker på 2012-auktioner for kunstnere fra det 19. århundrede:

  1. Claude Monet – $39.000.000 – Nymphéas (1905) – Christie’s New York
  2. John Constable – $31.356.000 – The Lock – Christie’s London
  3. Paul Cézanne – $17.000.000 – Joueur de cartes – Christie’s New York
  4. Vincent van Gogh – $14.210.100 – Vue de l’asile et de la Chapelle de Saint Rémy – Christie’s London
  5. Claude Monet – $14.210.100 – L’Entrée de Giverny en Hiver (1885) – Sotheby’s London
  6. Claude Monet – $11.557.360 – Champ de Blé (1881) – Sotheby’s New York
  7. Claude Monet – $8.500.000 – Les demoiselles de Giverny (1894) – Christie’s New York
  8. Claude Monet – $8.012.000 – Voilier sur le petit bras de la Seine, Argenteuil (1872)  – Fine Art Auctions Miami
  9. Claude Monet – $7.622.500 – Les bords de la Seine au pont d’Argenteuil (1874)  – Fine Art Auctions Miami
  10. Paul Gauguin – $7.500.000 – Cabane sous les arbres (1892) – Sotheby’s New York

Kilde: artprice

 

Posted in Ikke kategoriseret | Kommentarer slået fra

Damien Hirst den største attraktion

 

Med 5,6 mio. besøgende var British Museum den største publikumsmagnet i Storbritannien i 2012. Lige efter følger Tate Modern med 5,3 mio. gæster, hvilket er en ni procent stigning i forhold til forrige år. En stor del af æren for rekord-fremmødet på Tate Modern var udstillingen af Damien Hirsts værker, der blev den mest besøgte solo-udstilling i museets historie.

Foto: Ole Schwander, ‘Tate Modern’.

Posted in Ikke kategoriseret | Kommentarer slået fra

Nøgencensur på Facebook

 

I lighed med Apple bryder folkene bag Facebook sig ikke om nøgenhed, og da afklædte menneskekroppe altid har fascineret kunstnerne, har det også fået betydning for museer og galleriers ageren på internettet. Sidste sommer blev et billede af Gerhard Richters ’Ema (Akt auf einer Treppe)’ slettet på Pompidou Centrets hjemmeside – og i fredags har det parisiske museum Galerie Nationale du Jeu de Paume  fået lukket sin Facebook-konto i 24 timer på grund af billedet herover – fra museets aktuelle udstilling af fotografier af Laure Albin Guillot – med en advarsel fra Facebook om, at museets konto risikerer at blive lukket permanent. Det er nemlig ikke den første advarsel, museet har fået, da det tidligere har være i karambolage med Facebook på grund af fotografier af Willy Ronis og Manuel Álvarez Bravo. Efterfølgende har Jeu de Paume gengivet fotoet med en sort firkant, der dækker brysterne, som det ses ovenover.

Foto: Laure Albin Guillot, ‘Étude de nu’, omkring 1940, Épreuve argentique, Collections Roger-Viollet / Parisienne de Photographie, © Laure Albin Guillot / Roger-Viollet.

Posted in Ikke kategoriseret | Kommentarer slået fra

Spændende Louisiana-pop

 

Er ‘Pop-Art’ kunst eller design? Er design kunst? Eller er det både-og? De spørgsmål tages op på Louisianas nye, store udstilling Pop-Art Design. Pointen i udstillingen er, at ‘pop-kunstnerne’ lånte af designerne , som derefter lånte af kunstnerne og så videre. Pop-kunsten vandt jo for alvor frem, da forbrugersamfundet boomede i 50′erne, og pop-kunstnerne lånte/stjal med arme og ben fra de mest ikoniske varemærker og fra populærkulturen. Her er det jo især bannerførere som Warhol og Lichtenstein, man tænker på. Den udvikling præger stadig en stor del af kunstlivet, hvor appropriations-kunst og -kunstnerne stadig er nogle af de mest toneangivende på markedet, kunstnere som Jeff Koons, John Baldessari, Richard Prince og Glenn Brown. Det var også 50′ og 60′erne, de helt store designere, med stor succes, slog igennem hos visionære virksomheder i USA og Europa. Den aktuelle udstilling på Louisiana er delt op i en række tableauer, hvilket er godt tænkt og rigtig godt udført. En interessant udstilling, som er lige til at gå til på grund af disse informative og flotte tableauer. Udstillingen er udarbejdet i samarbejde med Vitra Design Museum og Moderna Museet i Stockholm. I forbindelse med udstillingen er der planlagt en række arrangementer, hvor danske og udenlandske eksperter giver deres bud på enkeltaspekter af Pop.

Illustration: Installation fra Vitra Design Museum, rum 4, ©Vitra Design Museum 2012, foto: Ursula Sprecher

Louisiana: 22. februar – 9. juni 2013

Posted in Ikke kategoriseret | Kommentarer slået fra

Christie’s fortsætter Warhol-udsalg

 

Fra den 26. februar til den 5. marts 2013 fortsætter Warhol Foundation udsalget af sin samling hos auktionshuset Christie’s. Warhol Foundation skiller sig af med 20.000 malerier, tegninger, fotografier og grafiske tryk, hvoraf de fleste ikke tidligere har været vist offentligt. De sælges via online auktioner, hvoraf denne auktion er nummer to i rækken. Denne gang er det 125 mindre værker, tryk og fotografier, det drejer sig om. Vurderingerne starter på 600 $ og går op til 70.000 $. Se varerne her.

Foto: Self-Portrait with Fright Wig, silketryk på t-shirt, © The Andy Warhol Foundation for the Visual Arts, Inc. 

Posted in Ikke kategoriseret | Kommentarer slået fra

Jeffrey Silverthorne


 

Jeffrey Silverthorne er en herlig amerikansk fotograf, i hvis værker man føler sig i trygge hænder. Han er en klassisk fotograf fra den store tradition, som skildrer menneskehedens mangfoldighed. En rejsende i øjebliksbilleder. Den aktuelle udstilling Portraits & Figures hos Tom Christoffersen centrerer sig følgelig om portrætter, krops- og nøgenstudier – omkring mennesker, deres udseende og som skulpturel form. Værkerne er skabt mellem 1970 og 2012 og specielt udvalgt til projektet her blandt hans mange serier. I forbindelse med udstillingen er der udgivet bogen Portraits & Figures.

Foto: Jeffrey Silverthorne, Tanya with String, Providence, 1981

Galleri Tom Christoffersen: 8. februar – 2. marts 2013

Posted in Ikke kategoriseret | Kommentarer slået fra

Håndholdt solenergi

 

Olafur Eliasson optrådte i sidste uge på det årlige World Economic Forum i Davos, Schweiz, hvor regeringsledere, politikere, erhvervsledere og kunstnere fra hele verden mødes for at diskutere aktuelle udfordringer for verdenssamfundet. Eliasson talte om sit projekt Little Sun, en lille lyskilde, der skal hjælpe med til at skaffe bæredygtigt og billigt lys til de 1,6 milliarder mennesker verden over, der ikke har adgang til et elektricitet. Den soldrevne Little Sun blev præsenteret på Tate Modern sidste sommer og er tilgængelig i butikker, blandt andet i Etiopien, Kenya, Sydafrika og Indonesien, ligesom den kan købes via internettet. Little Sun-projektet kan følges på  Facebook og Twitter. Læs mere om Little Sun her – hvor den også kan købes.

Billede: Olafur Eliasson med Little Sun – Foto: Tomas Gislason, 2012

Posted in Ikke kategoriseret | Kommentarer slået fra

Et studie i rødt og blåt

 

Man kan forundres over, at det stadig er inspirerende at fordybe sig i det blå-røde univers, flittige Albert Mertz skabte fra tresserne og opefter. Den aktuelle udstilling, ‘Fra susanne mertz’ samling – Del I (rød+blå)’ hos Galleri Tom Christoffersen bringer ikke noget nyt på banen, men ikke desto mindre er det en eventyrlig beretning, kurator Christian Foghmar har komponeret. Skønt der ikke er vildt meget plads at boltre sig på, er det lykkedes at udnytte vægpladsen optimalt og præsentere en række værker, der tilsammen opfører et interessant og velklingende rødt-blåt kammerspil. En gavmild udstilling, der går lige i hjertet på enhver publikummer. Mertz’ blå-røde arbejder er  populære, og jeg tror, at det skyldes hans originale ‘konkrete naivisme’ – en slags ‘Richard Mortensen møder Heerup’ – der kendetegner hans værker. Udstillingen er den første af to Mertz-udstillinger, galleriet præsenterer i 2013.

Galleri Tom Christoffersen: 11. – 26. januar 2013

Posted in Ikke kategoriseret | Kommentarer slået fra

Dyreste kunstnere i 2012

Oversigt over de dyreste kunstnere solgt på auktion i 2012. De første beløb er enkeltværker mens den sidste kolonne er kunstnerens totale salg i 2012:

1.   Andy WarholStatue of Liberty – $ 43.762.500 – Total $ 380.535.960

2.   Pablo PicassoNature Morte aux tulips – $ 41.522.500 – Total $ 334.903.375

3.   Gerhard RichterAbstraktes Bild – $ 34.273.027 – Total $ 298.932.200

4.   Qi BaishiOde to the Mother Country – $ 13-286.904 – Total $ 261.662.966

5.   Zhang DaqianTibetan Women with Dogs – $ 6.927.162 – Total $ 242.435.004

6.   Mark RothkoOrange, Red, Yellow – $ 86.882.496 – Total $ 187.165.870

7.   Li KeranMountains in Red – $ 46.030.323 – Total $ 180.362.333

8.   Francis BaconFigure Writing Reflected in Mirror – $ 44.882.500 – Total $ 172.183.728

9.   Jean-Michel BasquiatUntitled – $ 26.402.500 – Total $ 161.492.045

10. Joan MiroPeinture (Étoile Bleue) – $ 37.063.473 – Total $ 155.182.091

Kilde: artnet

Posted in Ikke kategoriseret | Kommentarer slået fra

Tidlige streger fra Warhol

 

“En appelsin i Louisianas turban!” Sådan betegner Louisianas direktør, Poul Erik Tøjner, den nye udstilling Andy Warhol – Tidlige tegninger. Tøjner fortsatte præsentationen af udstillingen med at fastslå, at “alt hvad Warhol lavede er interessant”, og at “kunstnere som Warhol og Picasso på en dårlig dag er bedre end de fleste andre kunstnere på en god dag.” Helt enig.

Den aktuelle udstilling viser 166 hidtil ukendte ‘tegninger’ af Warhol. De er fremstillet i 1950′erne, altså da Warhol var mellem 20 og 30 år gammel. Der findes masser af tegninger fra den periode, men det er tilsyneladende muligt stadigvæk at finde nye værker i de utallige ‘rodekasser’ hos Warhol Foundation.

Det er givtigt at gå på opdagelse i udstillingen på Louisiana. Man kan tydeligt genkende, Warhols særlige streg, der i løbet af tresserne gjorde ham til en levende legende – og en af det tyvende århundredes mest betydningsfulde kunstnere. Man ser tydeligt inspirationen fra hans store idol Henri Matisse, og jeg synes også, at nogle af værkerne minder om den tyske kunstner George Grosz, der, som et kuriosum, i 1949 bakkede op om maleriet The Broad Gave Me My Face, But I Can Pick My Own Nose som Warhol havde indleveret til den censurerede udstilling AAP Annual Art Exhibition da han gik på kunstskole i Pittsburgh. Værket, som kan ses her, blev afvist, hvilket den aldrende Grosz protesterede over.

Billederne på Louisiana kredser meget om ansigter; øjne, hænder og hår, og man kan tydeligt se, at Warhol-stilen er på plads. Arbejderne er skitseagtige og de viser, hvor intenst han arbejdede med konturerne og med at forenkle og tydeliggøre de elementer, han lagde vægt på i motiverne og skære alt andet væk.

Warhol var i halvtredserne, med sin karakteristiske streg, en af de førende tegnere i New York, hvor han havde kunder som Vogue, Harpar’s Bazaar, Tiffany, Blue Note og ikke mindst I. Miller Shoes. I 1952 vandt han en plakatkonkurrence hos mediegiganten CBS, som skulle markedsføre en serie radioudsendelser kaldet The Nation’s Nightmare, en kampagne, der også omfattede helsides annonce i New York Times samt et pladeomslag og -label. En del skitser til denne kampagne, som han vandt han sin første Art Directors Club Medal for – med unge narkomisbrugere – er med på Louisiana-udstillingen. Se pladeomslaget til kampagnen her og hør noget af udsendelserne her. Se et udvalg af Warhols pladeomslag her.

Værkerne på udstillingen kaldes tegninger, men er i virkeligheden ‘tryk’. Den streg, han gjorde til sin ‘signatur’, og som grundlagde hans berømmelse, var den såkaldte blotted line technique – altså blækklat-streg. Den bestod i, at han tegnede en original blæktegning – som var kalkeret efter et fotografi – tapede den fast til et sugende papir og pressede originalen ned på det blanke, sugende papir, så han havde et primitivt blæktryk af den originale tegning. Dette kunne han gøre mange gange, så han havde en hel serie ‘tegninger’, han efterfølgende bearbejdede med blandt andet vandfarver og tryk fra gummistempler. På den måde kunne han vise kunderne sit artwork i flere forskellige udgaver uden at skulle tegne det hele fra bunden hver gang. Det var tidsbesparende. Se teknikken vist på video her. Denne ‘trykteknik’ gav Warhol den karakteristiske linjeføring med uldne, ujævne og ‘klattede’ streger, og derfor sidder der så mange stykker tape på flere af motiverne på udstillingen. Det var en teknik han ’opfandt’ og dyrkede allerede i 1940′erne, da han studerede illustration på Carnegie Institute of Technology, og teknikken peger direkte frem mod hans senere maniske optagethed af reproduktion. Det er en teknik, Louisianas ‘børnemuseum’ med fordel kunne tage op – hvis de ikke allerede har gjort det!

Det er spændende at få belyst denne periode af Warhols kunstneriske karriere, og ophængningen er lys og luftig og dermed indbydende og overskuelig. Dog synes jeg, at formidlingen svigter lidt på to punkter. Der skulle være gjort mere ud af at fortælle om Warhols særlige teknik med ‘blækklatstregen’, for så ville man, som beskuer, bedre kunne forstå værkerne og, ikke mindst de billeder, der viser både en original og en ‘kopi’. Desuden synes jeg, det er ærgerligt, at der ikke på en eller anden måde følger en dansk oversættelse med til udstillingens meget flotte katalog, som er holdt i engelsk og tysk. Eventuelt kunne man have lagt et løst hæfte ved bogen.

Nå, men det er jo billederne, det drejer sig om, og de er i allerhøjeste grad seværdige – og bestemt en rejse til Humlebæk værd.

Billederne for oven ‘Two Hands Playing Piano’ og ’Dead Stop’: Courtesy of Daniel Blau Munich/London © Andy Warhol Foundation for the Visual Art Inc.

Louisiana: 8. januar – 21. februar 2013

 

Posted in Ikke kategoriseret | Kommentarer slået fra