Flygtige øjeblikke hedder den nye udstilling på SMK med Auguste Rodin (1840-1917), en af den vestlige verdens største og mest betydningsfulde moderne skulptører. Selv om han er mest kendt som skulptør, lå tegningen ham mindst lige så meget på sinde, og den flittige kunstner efterlod sig flere end 10.000 tegninger, som han selv betragtede som et selvstændigt oeuvre i sin produktion. Tegningerne var ikke, som man skulle tro, skitser til hans skulpturer, men værker, som fører en form for dialog i hans arbejde med leret. De flygtige øjeblikke hentyder til at Rodin, gennem arbejdet med tegningerne og skitserne, forsøger at fange ‘øjeblikkene’ i bevægelse. Øjeblikkene er glimt af de bevægelser, hans – fortrinsvis kvindelige – modeller foretager, og som han fælder ned på papiret, ofte uden at se på den tegning, han er i gang med, men kun have øje for dynamikken i modellens bevægelser. Som andre store mandlige kunstnere interesserede han sig voldsomt for kvindekroppen, og i hans atelier bevægede de kvindelige nøgenmodeller sig frit rundt i lokalet, mens han tegnede dem. Det er denne interesse for kroppen – i bevægelse, i seksuel ekstase, i dans – der er i centrum for udstillingen, som er bygget tematisk op. Der er stor forskel på hans fremragende, men statisk klassiske ’sorte tegninger’, om helvedet og de ‘frie’ og umiddelbart ‘skødesløse’ sensuelle tegninger, man ser senere i forløbet. Rodin var en af de første kunstnere til at forsøge at fange bevægelser mens de står på. Han var fascineret af den ‘frie’ dans, som på det tidspunkt vandt frem og udfordrede den klassiske ballet, som blandt andet Degas jo var optaget af. Isadora Duncan var datidens store ‘fridans’-heltinde, og hende kan man opleve i fri dressur på udstillingen i form af den eneste film, der er optaget med hende. At afbilde kroppen i bevægelse i stedet for den herskende akademiske metode, hvor kroppen betragtes fra et bestemt punkt var epokegørende – og provokerende, og i modsætning til Degas var Rodins metode en helt anden, vildere måde, at skildre kroppen på. Mange af Rodins sensuelle tegninger og akvareller minder i øvrigt utrolig meget om – de senere – Matisse og Schiele. Det er fascinerende, når dele af Rodins akvareller pludselig, som i mange af hans skulpturer, flyder over i abstrakte plamager. En pudsighed er, at Rodin var så optaget af kvindekroppen, at han mente at have fundet arketypen for antikke vaser i denne. Hans ideer om dette er fyldigt skildret på udstillingen. Udstillingens ’kulisser’ er mørkegrå vægge, som er rå i udformningen, og belysningen over de lave borde er industrielle minelamper, som giver en god kontrast til billederne. Der er ingen skilte ved værkerne med data og forklaringer, hvilket er velgørende. Det giver et godt indtryk og får udstillingen til at virke som et samlet hele. I stedet findes oplysningerne, sammen med farvegengivelser af billederne, på kæmpeblokke med sider, der kan afrives. Meget overskueligt og rigtig godt tænkt – det vil jeg gerne se noget mere af på andre museer. Flygtige øjeblikke er den første udstilling af Rodins tegninger i Danmark siden 1930. Da tegningerne i sagens natur er meget skrøbelige er Musée Rodin meget påholdende med at låne dem ud, endsige med selv at udstille dem, så det er nu, hvis man vil have syn for sagen!
Illustration: Auguste Rodin ’Siddende nøgen kvinde fra ryggen med armene i vejret’, Blyant og akvarel, © Musée Rodin, D. 4559, photo Jean de Calan
SMK: 22. september 2016 – 15. januar 2017
