Pussy Riot-pigerne ved åbningen. Foto: Ole Schwander.
Den aktuelle Pussy Riot invasion ‘Velvet Terrorism’ på Louisiana er efter min mening en af de vigtigste udstillinger meget længe – endda på verdensplan. Det drejer sig denne gang om politik og ytringsfrihed og griber dermed direkte ind i for eksempel debatten om ‘koranloven’. Jeg vil ønske, at vores politikere, og alle andre, valfarter til Humlebæk og ser udstillingen. Præsentationen går lige i hjertet, det er faktisk en af de udstillinger, der har rørt mig mest – nok på grund af aktualiteten. Jeg gik i hvert fald fra udstillingen både opstemt og oprørt. Opstemt fordi den dokumenterer mennesker, der frygtløst bekæmper det onde, og oprørt fordi det stort set sker lige uden for vores gadedør – i dag.
Pussy Riot – Pis på Putin. Foto: Ole Schwander.
Af egentlige ‘kunstværker’ er der faktisk kun to. Men de er til gengæld fascinerende. Det første er en stor video, der viser et kvindeligt Pussy Riot-medlem, der pisser på et portræt af Putin. Mon det ville være tilladt at vise, hvis det var den iranske leder? Eller Profeten selv for den sags skyld? I en anden video rives Putins russiske forfatning i stykker og brændes. UHA, UHA …! Hvad siger vores regering til det? Det andet er en installation, en celle man går ind i, hvor den russiske nationalmelodi spilles for fuld hammer. Den blev spillet højt hver morgen klokken seks i de celler Pussy Riot-medlemmerne sad i, fortælles det.
Det er bevægende at se de mange videoer, billeder og tekster, der i kronologisk orden fortæller om Pussy Riots aktioner. Det maner til eftertanke. Tænk at risikere lange fængselsstraffe i et russisk fængsel for at ytre sig om styret. Unge mennesker, der forfølges, piskes og fængsles for at sige styret imod og som vedbliver at kæmpe for deres rettigheder.
UHA, UHA – Masha fra Pussy Riot brænder den russiske forfatning. Godt, det ikke er Koranen eller en anden hellig skrift! Foto: Ole Schwander.
Når det er sagt, så bryder jeg mig ikke om formen. Det er underligt at komme til en fuldendt arkitektonisk perle – et smukt, velholdt museum med et friseret haveanlæg, man ikke kan sætte en finger på, og så skulle opleve en form for anarkistisk optøjer, med punkmusik og uorden. Efter min mening hører udstillingen i højere grad til i en rå og faldefærdig fabrikshal end på et elegant museum. Jeg bryder mig heller ikke om, at opsætningen er ‘punket’ på en påtaget måde. Billeder og tekster sidder alligevel for pænt ‘skævt’ sat nydeligt op med pastelfarvet tape. Der mangler saft og kraft. Jeg havde langt hellere set, at ophængningen var mere klassisk ‘museumsagtig’, så det passer til Louisiana. Det samme gælder det flotte katalog. Det ville være mere ærligt, og budskabet ville bestemt ikke være gået tabt ved, at det blev gjort på den måde. Jeg kommer til at tænke på udtrykket: “Vi smadrer byen – på en ikke-voldelig måde” … ! Indvendingerne gælder dog kun formen. Indholdet, det kan ikke anbefales nok.
Russisk celle, hvor den russiske nationalsang brager ud af højttalerne. Installation. Foto: Ole Schwander.