Det nye skørt rettes til. Foto: Ana-Cecilia-Gonzalez ©
Et af Glyptotekets mange slagnumre – den næsten en meter høje figur Lille danserinde, 14 år (1880) af Edgar Degas – har fået et tiltrængt nyt skørt. Det fejres ved en særudstilling, ‘Kunsten at bevare et mesterværk’ der som bonus giver et sjældent indblik i nykonserverede tegninger af store franske kunstnere som Carpeaux, Delacroix, Millet, Daumier, Corot og Gauguin. Tegningerne er følsomme over for lys og er derfor ikke normalt tilgængelige for publikum, men nu vises de frem i en kort periode.
Degas opholdt sig mange timer på Pariseroperaen for at studere og nedfælde dansernes bevægelser og i det hele taget livet både foran og bag teatrets fortæppe. Men hans virtuose og elskede skildringer af balletbørnene havde en dyster baggrund. Balletbørnene blev kaldt ‘små rotter’ og kom for det meste fra udtalt fattige kår – og ikke kun for at danse – men også for at finde velhavende ‘sugar daddies’. Så de levede i virkeligheden som prostituerede for at kunne forsørge dem selv og deres familier. Degas udnyttede dog ikke de piger, der stod model for ham. Han var efter sigende misogyn og levede i cølibat.
Gennem sin karriere skabte Degas hundredevis af små skulpturer lavet af bivoks, ler, metaltråd, korkpropper og andet, han kunne finde i sit atelier. Den Lille danserinde var oprindeligt én af omkring 150 figurer, man fandt efter kunstnerens død. Hun var klædt i corsage af bomuld og sko og hårbånd i silke. Desuden havde hun ægte menneskehår på hovedet. Hun er den eneste af hans mange voksskulpturer, han nogen sinde har stillet offentligt til skue. Det skete på den 6. impressionistudstilling i Paris i 1881, og hun skabte straks skandale ved sin realisme og pågående formsprog og ved at gå direkte imod tidens gode smag. Efter Degas’ død fik familien støbt en del af figurerne i bronze, heraf 28 eksemplarer af Den Lille danser, hvoraf Glyptoteket er så heldigt at eje et eksemplar.
Christine Horwitz Tommerup, museumsinspektør for fransk og dansk kunst på Glyptoteket, fortæller: ”Degas har ikke efterladt optegnelser over, hvordan han ønskede skørtet skulle se ud. Glyptoteket har valgt at rekonstruere skørtet ud fra den viden, der findes om det oprindelige skørts udseende fra 1881. Nyere forskning har nemlig vist, hvor detaljeret skørtet var: Håndsyet af forskellige lag stof, og håndklippede V-forme i flere lag af tyllen.”
Se processen og overvejelserne bag konserveringen af danserindens skørt her.
Men er skørtet velskabt? Andre museer har valgt andre former og farver. Efter min mening er det for hvidt og kunne godt være lidt mere transparent. Måske i en anden farve end hvid, en farve der passer til den patina bronzearbejdet har. Måske kunne man oven i købet skifte skørtet i ny og næ ..!
Særudstillingen slutter den 22. december – men den Lille danserinde, 14 år bliver heldigvis stående på Glyptoteket, hvor man kan tage hende i øjesyn – med det nye hvide skørt.
Skal skørtet være kridhvidt? Det er jo en vurdering- og smagssag.
Her har jeg approprieret Anders Sune Bergs billede og forsøgt med andre nuancer.